|
|
|
|
11.nov.04. Til
Bestyrelsen for Dansk Selskab for Samfundsmedicin. I efteråret
2004 bad bestyrelsen mig om at repræsentere DSSAM ved et besøg i Kazakhstan (KZ)
i forbindelse med et "twinning project" mellem DSSAM og det
tilsvarende selskab i KZ, "Kazakhstan Association for Specialists of Public
Health" (KASPH). Twinning projektet foregår i regi af EUPHA og finansieres
af "Open Society Institute". Formålet med projektet fremgår for så
vidt af ansøgningen fra KASPH, men mit mandat var vel ikke det klareste jeg har
oplevet. Jeg definerede det derfor sammen med Jan Buttrup som til at finde ud
af, hvilken størrelse KASPH er, hvad de kan, og hvor DSSAM evt. kan gå ind og
hjælpe dem. Besøget
fandt sted ved en rejse til Almaty (tidl. Alma Ata) fra d. 30.10 - 6.11.04, og
aktiviteten var næsten alene koncentreret om en 5-dages work-shop on "
Non-governmental organisations in public health : significance, possibilities
and perspectives". Program vedlægges. Programmet omhandlede nu som det ses
meget andet end titlen indikerede, ligesom kun fem af de 38 tilmeldte deltagere
repræsenterede NGO'er ( de har angiveligt ikke flere NGO'er!). På intet
tidspunkt kunne der tælles mere end 20 til højest 30 deltagere i mødet, og et
stort antal af disse var yngre medarbejdere ved KZ School of Public Health, lige
som præsidenten for KASPH og skolen er en og samme person, professor Kulzhanov. Mødet
foregik på russisk ( som jeg ikke mestrer, men som jeg måske vil sætte mig
ind i) med mere eller mindre oversættelse til engelsk ved de yngre medarbejdere
på skolen. Jeg var oprindelig sat til 5 dobbeltforelæsninger ( som jeg dog fik
sat ned til 4) om DSSAM, speciallægeuddannelsen i DK,
forskningsmetoder, sundhedssystemet i DK og om kvalitet, sikkerhed og
lighed i sundhedssystemet, så det var ret flittigt! Mødet var
i og for sig rigtig godt selvom det som nævnt var
så som så med involvering af NGO'er , men det er jo heller ikke det
projektet specielt går ud på. Kun den nationale Diabetesforening førte sig stærkt
frem ( og den er tilsyneladende stærkt sponsoreret af NovoNordisk). Der var
betydelig interesse for mine indlæg som affødte flere diskussioner om vore to
landes systemer, muligheder og begrænsninger. Ved mødet,
ved de uformelle diskussioner og ved læsning af bl.a. WHO's Health care systems
in transition om KZ fik jeg en masse faktuelle oplysninger om sundhedsvæsenet i
KZ, som jeg senere vil røve at nedfælde på læseligt dansk. Det
fremgik, at KASPH og skolen (School of Public Health) langt hen ad vejen er
sammenfaldende størrelser. KASPH har 55 medlemmer, mens skolen har en stab på
37 akademikere !, hvoraf 10 er på deltid og hvor mange deltog i og underviste på
dette kursus. Skolen har
en ung, meget engageret og dygtig stab, som næsten alle taler udmærket engelsk
( i modsætning til den lidt ældre generation af bl.a. universitetslærere, som
kun taler russisk ( udover Kzakh)). Skolens
budget er for ca. 50% eksternt finansieret, ikke mindst fra Mr. Soros, og de har
en masse kontakter til EUPHA, ASPHER, samarbejdende universiteter (bl. a. i USA,
Israel og, hvis jeg forstod det rigtigt ,Syddansk Universitet - Evelyn van ?)
ligesom de sender MPH-studerende til Israel, Ungarn, Kbhvn! ogandre). Medarbejderne
underviser 90% af tiden og har derfor kun lidt tid til forskning. Men skolen
har også store vanskeligheder : De mangler
penge ( hvem gør ikke det) og tid til forskning. De står
uden for universitetsverdenen, og vil gerne tilknyttes den som i de fleste andre
lande. De kan
ikke få regeringen til at anerkende Public Health som et speciale Selvom de
udbyder 28 forskellige 2-4 ugers kurser i alle mulige Public Health emner vil de
gerne kunne udbyde curricula på højt internationalt niveau, forbedre skolens
infrastruktur med it, bibliotek, stab mv. og de vil gerne forbedre deres
forskning, gerne i internationale projekter og de vil gerne kunne forbedre deres
rådgivning af regeringen og andre. Ambitionsniveau'et fejler således ikke
noget. Sammenfattende
må jeg sige, at det nok var lidt svært at få fat i, hvilken rolle KASPH har i
dette i forhold til skolen udover måske at være en anden måde at skaffe penge
på (i dette tilfælde fra Soros). Skolen, hvis udmærkede leder altså også er
præsident for KASPH synes at have den helt dominerene rolle i KZ's public
health. Hvis jeg
skal prøve at vurdere værdien af mit besøg i KZ må det nok blive, at enten
var det en pæn succes eller også er Kazakher'ne umådeligt venlige og høflige
- eller begge dele. Jeg hælder selv til begge
antagelser. På mit initiativ brugte vi en del af den sidste dag til opsamling,
refleksion og mulige fremtidige samarbejdslinier. Jeg
resumerede mine erfaringer fra de 5 dage ved at konstatere, at skolen har et
betydeligt potentiale i kraft af en række dygtige, yngre, veluddannede
medarbejdere med forskningspotentiale inden for en række
folkesundhedsvidenskabelige områder, men også, at der er en række
forhindringer af organisatorisk og belastningsmæssig art (bl.a. den store
undervisningsbyrde). Det
teoretiske potentiale er således til stede, mens den praktiske public health
aktivitet tilsyneladende lader en del tilbage at ønske - ligesom
gennemslagskraften i samfundet. Specielt har jeg lidt svært ved at se KASPH's
rolle i dette ,men det sagde jeg nu ikke noget om. På den
baggrund sagde jeg, at jeg havde lidt svært ved at se, hvor DSSAM kunne komme
ind generelt i forhold til KASPH, men at vi derimod nok kunne gå ind med
konkret støtte fx i forskningsmæssig sammenhæng i konkrete projekter. Jeg nævnte,
at jeg ikke havde noget mandat med hjemefra, men ville foreslå DSSAM, at man måske
kunne lave individuelle netværk med DSSAM's medlemmer ( evt. med mig som
formidler) baseret på IT-teknologien (som de er fuldt udstyrede og fortrolige
med). Jeg sagde
tillige, at såfremt de fandt denne ide attraktiv måtte videre initiativer og
ønsker komme fra dem, eftersom vi jo naturligt nok ikke kunne vide, præcis
hvilke behov der måtte være hos dem. Denne
tankegang, som jeg beder bestyrelsen forholde sig til, vil formentlig forudsætte
en omtale i DSSAM's "neswletter", så folk fra selskabet, og måske
ikke mindst fra vores "public health skoler" kan melde sig under
fanerne, idet jeg ikke tror dette kan blive noget voldsomt omfattende arbejde
for den enkelte. KASPH modtog mit forslag med glæde. Jeg
skylder at tilføje, at forberedelserne til rejsen var ret kaotiske - meget sen
fastlæggelse af datoer for work-shop'en, visum kom om fredagen, hvor mit fly
afgik lørdag osv. Men alt fungerede iøvrigt perfekt, med en enestående hjælpsomhed,
om end et elendigt "hotel". Jeg fik
under besøget lejlighed til at besøge et par hospitaler i Almaty ( selvfølgelig
de bedste, delvist for selvbetalere) men så får man da et vist indtryk af
deres muligheder. Jeg har
ikke sendt noget skriftligt om mine forslag til KASPH eller EUPHA-koordinatoren
før jeg hører fra Jer, og som sagt vil jeg nok senere lave nogle mere
detaljerede noter om mødet og diskussionerne, som jeg da også meget gerne
fremsender til bestyrelsen. Claus
Lundstedt |
