Dansk Selskab for Folkesundhed

Opslagstavlen
DSSAM - NYS Dansk Selskab for Folkesundhed DSSAM FYSAM MPH hjørnet Hindsgavl Folkesundhedskonf Konferencer/møder EUPHA Opslagstavlen Målbeskrivelse Uddannelse Stillinger Publikationer MPH afhandlinger Forskning ENGLISH PAGE Twinning partner

 

  Besøgstæller

 

Internationalt Center for Arbejdsmiljø, Miljø og Folkesundhed.

Center for International Arbejdsmiljøudvikling og Forskning er dannet for at hjælpe internationalt med at sikre et sundt miljø og arbejdsmiljø i de svagest udviklede lande.

Centret skal løse og formidle arbejdsopgaver og løse opgaver indenfor arbejdsmedicinske og arbejdsmiljømæssige problemstillinger. Der kan være tale om problemafdækning i forhold til en given problemstilling, udarbejdelse af projektforslag, aktiv deltagelse i projekter og projektstyring, projektevaluering, forskningsprojekter, rådgivning, analyser o. lign.

Det ydre miljø og arbejdsmiljø er globaliserede problemstillinger som kræver internationalt samarbejde for at sikre en sundhedsrigtig udvikling. Danmark har en høj standard og værdifulde erfaringer indenfor kontrol af det ydre miljø og arbejdsmiljøet og har de senere år eksporteret og støttet østlande og udviklingslande med denne know how.

Centeret vil være med at til fortsætte og understøtte dette arbejde.

Læs mere på www.icoeph.com

NYHEDSBREV 2 – november 2005

INTERNATIONALT CENTER FOR
MILJØ- OG ARBEJDSMEDICIN OG FOLKESUNDHED

ICOEPH (International Center for Occupational, Environmental and Public Health) er nu godt et år gammelt og er så småt ved at blive løbet i gang. Ideen med centret er som også tidligere nævnt at skabe en platform for arbejds-, miljø- og samfundsmedicinere (og andre specialister på området), hvorfra deltagelse i internationalt arbejde kan koordineres og opbygges.  

Centret har sekretariat på AMK i Odense, og daglig leder/formand for bestyrelsen er Erik Jørs med opbakning fra resten af bestyrelsen bestående af næstformand Natalia Nielsen (FYSAM), Flemming Lander(kasserer) og Martin Silberschmidt, Lars Brandt, Thora Brendstrup og Jens Peder Haahr.

Vi har nu pr. 1/11-05 62 medlemmer og 7 institutioner.

Vi har fået vedtægter, introduktionsfolder og hjemmeside, www.icoeph.com på plads. Vi har et hængeparti med logo, ligesom vores navn ICOEPH er svært at have med at gøre.

I maj var vi var vi ude i pressen, fordi vi foreslog at ”eksportere løsninger i stedet for problemer, at lave stranden ved Alang, hvor færgen Kong Frederik d. IX nu er under skrotning, om til et miljø- arbejdsmiljøprojekt. Efterfølgende har vi sammen med 3F og skrotningsfirmaet HJHansen i Odense dannet et konsortium som har udarbejdet et projektforslag og planlægger en rejse til Indien december 2005. Vi har været til møde i Danida om projektet, men vejen er lang før det bliver muligt at opnå støtte, ligesom det at deltage i et konsortium begrænser vores handlefrihed og muligheder for PR i presse m.m. mere end vi nok havde forestillet os da vi gik ind og selv foreslog dannelsen af et sådant konsortium.

COWI og et fransk konsortium har henvendt sig for at få en arbejdsmediciner til at assistere i Rumænien i et EU-projekt med opbygning af den arbejdsmedicinske service i landet. Der var stillinger af 8 og 5 mdr.s varighed som muligheder. I har nok alle, i hvert fald arbejdsmedicinerne, fået materialet og forespørgslen sendt fra mig pr. mail. Men ingen har reageret, så jeg har selv lagt billet ind på 5 mdrs. Stillingen, for at komme ind i miljøet og skabe nogle kontakter – ligesom jobbet er spændende – at stå for UV-aktiviteter og udarbejdelse af UV-materialer indenfor OHS. 

Derudeover har et østrisk firma henvendt sig (www.ceen.consulting.com) og bedt om mit CV til at stå som associated expert – det kan betyde at jeg og dermed vi alle derigennem løbende vil blive tilbudt opgaver. Det er et spændende marked at gå ind i med disse EU-licitationer.

Vi er i samarbejde med ngo’en Dialogos i gang med en udvidelse af pesticidprojektet Plagbol i Bolivia. Vi sidder fra ICOEPH med i gruppen der styrer projektet herhjemmefra og 2 gange årligt er nede og arbejde med på projektet. I gruppen sidder fra ICOEPH Flemming Lander, Jesper Bælum, Martin Silberschmidt og undertegnede – den er principielt åben, så har andre stor interesse i pesticider er I velkomne til at være med. Vi har en forespørgsel i Ecuador om at lave noget lignende der. På hjemmesiden www. Dialogos.dk kan I læse mere om projektet, det står under menupunktet Plagbol eller INSO.

En stor opgave bliver i det kommende år at skabe flere kontakter til udbydere af internationale opgaver som Danida, WHO, ILO, europæiske miljøagentur, ingeniørfirmaer som Carl Bro, Cowi, NGOer og andre. Men vi er samtidigt lidt tøvende, for har vi man-power til at udføre opgaver, hvis/når de pludselig kommer væltende??

Foreløbigt er vi ved at stable en PR-gruppe på benene, som kan promovere vores synspunkter på aktuelle internationale problemstillinger i dagspressen og gøre opmærksom på den service vi som arbejds- og samfundsmedicinere kan yde internationalt.

Da vi stadig er få medlmmer vil bestyrelsen bede jer få kolleger indmeldt ved indbetaling af kontingent på girokonto 0996 10075874 og en udfyldelse af vedlagte CV(bilag), som tilsendes AMK Odense, att. ICOEPH pr. mail (erik.joers@ouh.fyns-amt.dk) eller brev AMK Odense, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C. Et medlemsskab koster 200 kr./år for enkeltpersoner og 800 kr./år for arbejdsstedet. Medlemskab for institutioner giver ret til 4 individuelle medlemmer i foreningen, I skal blot anføre hvilke fra hver institution der skal opføres som medlem.

De bedste hilsner                                       Erik Jørs/formand ICOEPH