|
|
Referat
af FYSAM–medlemsmøde 18. januar 2005, Tilstede:
Helle L. Johansen, Tine Boesen Larsen, Henriette Klarskov, Natalia Nielsen, Lars
Frey, Troels Thomsen (ref) Der
forelå ingen dagsorden, men mødet var indkaldt for at diskutere FYSAM’s
fremtid. Helle
oplyste at medlemstallet i dag er på 56 og for nedadgående. Af de 56 har 13
ikke betalt deres kontingent. Af samme gruppe er ca. halvdelen speciallæger
eller netop på vej til at blive det. Efter forespørgslen sidste måned har 12
meldt at de gerne vil på kurset efter den gamle ordning, men det er ikke
sikkert at alle 12 vil blive godkendt hertil. To uddannelsesforløb til besættelse
per 1. marts 2005 i Region Nord og Syd har ikke kunnet besættes. Intet
møde er blevet afholdt i det nye regionale videreuddannelsesråd for Region Øst,
siden det blev dannet i efteråret. Der har dog været nogen brevkorrespondance. De
første, som er ansat i introduktionsstillinger øst for Storebælt, bliver færdige
i sommeren 2005. Der mangler hoveduddannelse til dem, da dette ikke er blevet
arrangeret endnu. Videreuddannelsesrådet mangler tilbagemeldinger fra flere
arbejdsgivere, herunder Sundhedsstyrel- sen. På
baggrund af det manglende fremmøde til foreningens medlemsmøder og manglen på
interesse fra medlemmernes side for at gå ind i bestyrelsesarbejdet, besluttes
det at stille forslag til generalforsamlingen om, at foreningens
aktivitetsniveau i den kommende tid holdes på forretningsudvalgsplan. Der vil
dog blive arrangeret regional møder efter behov, for at holde netværket ved
lige. Det
blev besluttet ikke at nedlægge FYSAM, men i stedet skrue ned for
aktivitetsniveauet i en periode, da det ser ud til at der med den nye
kommunalreform vil komme en øget efterspørgsel efter samfundsmedicinere. Mhp.
at øge opmærksomheden omkring specialet, vil vi lave PR for specialet på
”Overlevelseskurset” arrangeret lige efter kandidateksamen i København, Århus
og Odense samt til specialepræsentationsdagen i Odense. Natalia
oplyste, at hun er blevet næstformand i bestyrelsen for Det International
Center for Miljø, arbejdsmedicin og Folkesundhed (International Center for
Occupational, Environmental and Public Health endeligt navn ikke vedtaget endnu)
med basis i AMK, Odense. Baggrunden for ønsket om at danne et netværk eller et
center af sundhedsfaglige personer, i første omgang primært tænkt at omfatte
samfunds- og arbejdsmedicinske læger, er et stigende behov internationalt for
kvalificeret sundhedsfaglig rådgivning indenfor miljø, arbejdsmiljø og
folkesundhed. Her har nævnte specialer en viden som vil kunne udnyttes til gavn
for dansk støtte i internationalt udviklingsarbejde. Centeret ønsker kontakt
til FYSAM/DSSAM og det er en af grundende til at Natalia er blevet næstformand. Generalforsamlingen
bliver afholdt Torsdag den 17. marts, kl. 17:00 i Sundhedsstyrelsen. /trth
|