Dansk Selskab for Samfundsmedicin - Nyt fra Samfundsmedicin

Exord.Genfors 2004
DSSAM - NYS Opslagstavlen FYSAM MPH hjørnet Målbeskrivelse Konferencer/møder Hindsgavl EUPHA Uddannelse Stillinger Publikationer MPH afhandlinger Forskning ENGLISH PAGE Twinning partner

Op
Indkaldelse EO 2004

 


Referat af ekstraordinær generalforsamling i FYSAM
1. september 2004

Til stede: Lene Løgstrup Poulsen, Solvejg Bang, Helle Johansen, Henriette Klarskov, Troels Thomsen, Lena Graversen, Birgitte Bjerre og Natalia Nielsen (referent)

1.      Valg af dirigent og referent

Lena Graversen blev valgt som dirigent og Natalia Nielsen som referent.

2.      Formandsberretning

Den afgåede formand Lene Løgstrup Poulsen informerede om at bestyrelsen har godkendt at formandsberetningen udgøres dels af formandsberetningen fra marts 04 og dels af nyhedsbrevet fra juni 04.

3.      Præsentationsrunde

Idet der var nye ansigter til mødet blev der iværksat en præsentations runde hvor folk også fik lejlighed til at fortælle lidt om hvor de nu arbejder.

4.      Videreuddannelses udvalgsmøde

Der blev kort fortalt om status for det teoretiske kursus. Det nye hold er startet og der har været afklarende drøftelser med hhv. MPH København og MPH Århus vedrørende evaluering af kurset. De kursister der følger 1996 målbeskrivelsen (den gamle) kan takke nej til eksamen som evaluering og i stedet vælge fremmøde med maksimum 10 % fravær.

5.      Valg af formand for FYSAM for perioden frem til næste generalforsamling i marts 2005

Formelt er Lene Løgstrup Poulsen afgået som formand pr. 30/7-04 pga. nyt arbejde som gør at hun overgår til FAS og derved ikke kan være formand for FYSAM. I perioden 1/8 – 04 til 1/9 – 04 har næstformand Lena Graversen været formand. Lena ønsker ikke at fortsætte som formand så derved skal der vælges en ny formand.

Helle Johansen opstillede til formandsposten og blev valgt uden modkandidat, men med applaus.

6.      Valg af bestyrelse og suppleanter

Tidligere næstformand Lena Graversen og suppleant Birgitte Bjerre ønskede at træde ud af bestyrelsen. Det var uklart om suppleanterne Gry Arrøe og Marianne Søborg Nielsen ønskede at fortsætte, idet de ikke var til stede, dette vil efterfølgende blive afklaret indtil videre betragtes de som suppleanter.

Der var drøftelse af sekretær Tine Boesen Larsens mulighed for at fortsætte i bestyrelsen på trods af hendes nuværende job situation. Det var mødedeltagernes indstilling at Tine ikke behøver at trække sig som sekretær.

Solvejg Bang fortsætter som kasserer.

Nye suppleanter. Lars Frej og Birgitte Tælling (begge kursister), Henriette Klarskov og Natalia Nielsen.

Nedsættelse af næstformand sker på førstkommende bestyrelsesmøde.

Frederiksberg d. 5. september 2004
Natalia Nielsen