Velkommen til Dansk Selskab for Samfundsmedicin (DSSAM's) hjemmeside. DSSAM er et et videnskabeligt selskab under Dansk Medicinsk Selskab (DMS). Selskabet er tværfagligt, og som medlemmer optages alle, der arbejder med eller interesserer sig for sammenhængen mellem samfundsforhold og befolkningens sundhedstilstand

De samfundsmedicinske kundskabsområder kan sammenfattes under følgende overskrifter:

• Levevilkår og sundhed

• Miljø og sundhed

• Psykosociale forhold, livsstil og sundhed

• Sundheds- og socialvæsenets struktur, organisation og funktion

• Lovgivning som regulerer sundhedsforhold

• Økonomiske relationer og prioritering i sundhedssektoren

• Samfundsmedicinske forskningsmetoder

Den samfundsmedicinske funktion omfatter såvel den praktiske forvaltning og formidling af konkrete spørgsmål vedrørende sundhed i den offentlige sektor eller i private virksomheder som den praktiske og teoretiske udvikling af faget.

Selskabet søger med sine aktiviteter at inspirere til udvikling og profilering af det samfundsmedicinske fagområde, herunder at fremme den forskningsmæssige indsats.

Selskabet har nedsat flere udvalg, bl.a. videreuddannelsesudvalget, efteruddannelsesudvalget, miljømedicinsk udvalg og videnskabeligt udvalg. Selskabet arrangerer konferencer og deltager i internationalt samarbejde i forhold til Norden, EU og verden i øvrigt.
Selskabets formål er også at sikre specialets faglige niveau gennem videreuddannelse, efteruddannelse, godkendelse af specialister og faglig vurdering ved overlægeansættelser.

Selskabet blev dannet i 1983 samtidig med, at samfundsmedicin blev et selvstændigt lægeligt speciale. I 1994 etableredes en ny specialestruktur med et arbejdsmedicinsk - og et samfundsmedicinsk speciale. Svarende til de to specialer er der to videnskabelige selskaber: DSSAM og Dansk Selskab for Arbejdsmedicin (DASAM).
De to selskaber har et koordineret samarbejde bl.a. i forhold til Sundhedsstyrelsen med henblik på planlægning og afvikling af de teoretiske speciallægekurser m.v. Selskaberne har desuden et fælles kursusudvalg, som står for gennemførsel af de teoretiske videreuddannelseskurser i arbejds- og samfundsmedicin.

Som i andre lægelige specialer forgår uddannelsen i samfundsmedicin i stillinger klassificeret af Sundhedsstyrelsen til uddannelsen i samfundsmedicin. Uddannelsen forudsætter gennemført turnus og ret til selvstændigt virke som læge kombineret med yderligere to års klinisk ansættelse. Selve den samfundsmedicinske uddannelse foregår over 3 år med ansættelse i mindst to forskellige typer stillinger - og maksimalt 2 års uddannelse i én stilling.
Uddannelsen forudsætter desuden gennemført teoretisk speciallægekursus i samfundsmedicin eller gennemført Master of Public Health (MPH). Herudover indgår gennemført projekt indenfor det samfundsmedicinske emneområde i den samlede vurdering af speciallægeuddannelsen.

Videreuddannelsesudvalget varetager området vedrørende videreuddannelsen til speciallæge i samfundsmedicin. Udvalget, der arbejder med reference til bestyrelsen har et udvalgsmedlem udpeget af yngre samfundsmedicinere, et medlem fra kursusudvalget og i øvrigt et medlem fra væsentlige videreuddannelsesområder.

Der er udarbejdet en målbeskrivelse for samfundsmedicin. Målbeskrivelsen kan rekvireres fra Sundhedsstyrelsens 1. kontor, som har med videreuddannelse at gøre. De formelle krav til uddannelsen fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger nr. 654 af 3. juli 1996.

Videreuddannelsesudvalget sikrer afviklingen af det teoretiske speciallægekursus i samfundsmedicin i samarbejde med Selskabet for Miljø- og Arbejdsmedicin. Modulerne afvikles således, at man i løbet af en 2-3 årig periode kan gennemgå de nødvendige kurser og efterfølgende opnå speciallægeanerkendelse.

Kurset er på ca. 370 timer med 40 timers obligatorisk kursus i medicinsk sociologi og de resterende timer som tilvalgsmoduler fordelt på i alt 12 forskellige emner.
Kurset opslås i Ugeskrift for Læger. Kriterier for optagelse på kursus er ret til selvstændigt virke som læge og igangværende ansættelse i samfundsmedicinsk uddannelsesstilling. Ved flere ansøgere end der er plads til på kurset benyttes supplerende kriterier for optagelse. Disse fremgår af opslaget.

Det forventes, at der uddannes ca. 6 samfundsmedicinske speciallæger pr. år, og der optages således 18 samfundsmedicinere og 18 arbejdsmedicinere på kursus i samfunds- og arbejdsmedicin, hvert tredje år.
De relativt store valgmuligheder i uddannelsen muliggør en uddannelses-tilrettelæggelse med henblik på en særlig uddannelsesprofil efter individuelle ønsker og planer. Herunder bør man være opmærksom på de uddannelsesmuligheder ansættelse i udlandet kan have. Ved udenlandske ansættelser bør man sikre sig en forhåndsgodkendelse af ansættelsens uddannelsesværdi fra Sundhedsstyrelsens 1. kontor, før man træffer en endelig aftale.

Efteruddannelsesudvalget arbejder med efteruddannelses-tilbud til selskabets medlemmer og andre samfundsmedicinsk interesserede - gerne i samarbejde med andre selskaber og faggrupper. Efteruddannelsesudvalget tilrettelægger også Dansk Samfundsmedicinsk Konference, som hvert andet år - i lige årstal afholdes på Hindsgavl.

Både DSSAM og DASAM beskæftiger sig med miljømedicinske spørgsmål. Miljømedicinsk Udvalg arbejder med udvikling og profilering af området.

I det samfundsmedicinske område er der en betydelig forskningsaktivitet på forskellige niveauer - og mange forskningsinstitutioner er potentielle aftagere af uddannede samfundsmedicinere og selskabets medlemmer generelt - ikke mindst MPH'er. Videnskabeligt Udvalg blev dannet i 2000 med henblik på i første omgang at kortlægge den samfundsmedicinske forskning i Danmark.